150 år med takfönster

Ovenlys gennem 150 år

1800-tallet

 

Hans Christian Andersen

 

 

Et rum på loftet i H. C. Andersens hus (1805 - 1875) i Odense. Under taget hælder væggene og man har monteret et vindue i hullet. Tagvinduet var baseret på et facadevindue og med et meget bredt synsfelt: "Jeg kunne beundre kirketårnet gennem dem som jeg kunne se i sin helhed." H.C. Andersen.

 

 

 

 

 

Francisque Poulbot

 

 

Etagebolig i Frankrig som oplyses af vinduer monteret i taget. Her illustreret af den franske kunstner Francisque Poulbot. I 1800-tallet levede de fattigste grupper i samfundet ofte tæt sammen i de store byers etagebyggeri.

 

 

 

 

 

 

 

Maleri af Vincent Van Gogh "Gård i nærheden af Auvers" i Paris d'Orsay Museum med tydeligt synligt glastag.

Vincent van Gogh

 

historiskt dokument

 

 

 

Det ældste, historiske dokument af opfindelsen som omhandler ikke-standardiserede vinduer stammer fra slutningen af 1800-tallet. Allerede dengang blev tagvinduer beskrevet som en del af byggeelementerne.

 

 

 

 

 

 

England 1894


I England afleveredes en ansøgning i 1894 om patent i forbindelse med forbedringer i strukturen for dreje-kip-vinduer, tagvinduer og døre så de var formonteret med glas og kunne rengøres indefra. I samme ansøgning præsenteredes en udformning af vinduer og døre hvor glasset indsættes i en træramme.

Første patentansøgning på en mekanik til at rotere et trævindue.

 A. Schmeil och P.Saar

På billedet ses historisk dokumentation (britisk patent nr. 1724) om udvikling af struktur til skyde-vippe-vindue, tagvinduer og dører indsendt af P. Shippobottam.

Det samme år, indsender de to englændere, A. Schmeil og P. Saar, en anden patentansøgning om forbedringer af strukturen på tagvinduet. Den primære ide var fokuseret på en enkel åbnefunktion indefra. Tagvinduets udformning som præsenteredes i ansøgningen gør det muligt at åbne vinduet.

 

Tyskland 1896

Tegningen er et bevis på interessen for belysning af loftsrum i Tyskland. Glas i taget blev dokumenteret gennem projekttegninger af det tyske varehus Wertheims i Berlin.

Bevis på takfönster i ritningar från tyskland

 

1900-tallet

USA 1926

Patent på design af ventilerede tagvinduer indsendt af Ch. Witnell. Denne opfindelse muliggør en enkel åbning af lukning af vinduet så det tog hensyn til bedst mulig udluftning af rummet.

I USA indleveredes en patentansøgning med udformning af et tagvindue. Patentet var møntet på en løsning for indtrængende regnvand og sne. Specielt med fokus på indtrængende vand ved kraftig blæst.

 

Europa

En serie af løsninger som muliggør åbne-lukke-funktioner af tagvinduer patenteres. 

 

1927

Tysk patentansøgning på mekanismen for at fremstille oplukkelige tagvinduer af firmaet Tischler & Seichter.

 

1928

F. Tittmann patentererede mekanismen til selvlukkelige tagvinduer i tilfælde af store mængder regnvand (akkumulering).

 

1931 

Udtrykket "tagvindue" anvendes for første gang i en tysk patentansøgning i 1931 om et tophængt tagvindue.

 

 

19381938

1938

I et historisk dokument hos det polske patentbureau findes en patentansøgning om tagvindue på et loftsrum, som blev indsendt af  Bernard Schwarz. Tanken bag patentet var to "U" formede overlappende elementer produceret af et keramisk materiale for at forbedre isoleringsevnen af vinduet. Dokumentet viser samtidigt, at denne løsning allerede i 1937 var rapporteret i Tyskland.

Patent på takfönster

 
 


Siden slutningen af 1800-tallet havde man bevilget patenter på diverse løsninger som alle havde med løsninger omkring tagvinduer at gøre.
Således var sådanne vinduer kendte og anvendtes på det niveau som teknikken tillod på det tidspunkt. Interessant er det også, at tagvinduer anvendtes både i boliger og i kommercielle bygninger. Udover naturligt dagslys, så var ventilation af rummet på dette tidspunkt af stor betydning.

 

1970'erne

Tagvinduer bliver i løbet af 1970'erne meget populære. Gennem masseproduktion af danske Velux og de tyske producenter som Roto, Blefa og Braas samt en række franske, italienske og spanske producenter, blev tagvinduer udbredt til store dele af byggeriet.

 

 

 

Polen 1991

I Polen etableredes firmaet FAKRO og i de følgende år, sættes nye standarder indenfor tagvinduesbranchen.

dagens takfönster

 

Ovenlysvinduer i dag

Der findes i 2016 tre primære udbydere af ovenlysvinduer på det globale marked: Danske Velux, polske FAKRO og tyske Roto. Derudover findes der en række mindre producenter, som ofte primært sælger i nærområderne: Claus, Faelux, Inlux og Axel (Italien), Okfel (Slovenien), Fenestra, Kubeso, Zima, Solara (Tjekkiet), OKPOL, Oman (Polen), Keylite (Irland), Andersen (USA), Colambia (Kanada), AHRD (Kina), Folis (Sydkorea), Induro (Spanien), Tostem, YKK og Panasonic (Japan). De har hver især ikke over 1% af det globale marked for ovenlysvinduer.


Designet af et moderne ovenlysvindue adskiller sig meget fra de første tagvinduer. I dag forventer kunden avancerede og ofte ikke-standardiserede løsninger. Konkurrenterne på markederne presser hårdt på for at få del i markedet og indfri de mange behov og krav fra kunderne. Dette ses ved det stigende antal patentansøgninger indenfor industrien.

utvecklingen av takfönster när man mäter innovationer

FAKRO står bag mere end 100 patenter på applikationer og tegninger.

Siden virksomhedens grundlæggelse, er mængden af patentsansøgninger øget markant.

 

De typiske ovenlysvinduer som tilbydes på markederne i dag er vinduer i træ eller PVC i en lang række standardstørrelser og det kan være som vippe, vipppe med forskudt rotationspunkt eller som tophængte vinduer inklusiv vippefunktion. Sjældenere er balkon- og terassetyperne og ovenlys udviklet også til brug i passivt byggeri. 

FAKRO, ett av polens mest innovativa företag